Landsbyen Dejret
Dejret ligger højt i et frugtbart og kuperet landskab, midt i sit store ejerlav. Landsbyen omtales første gang i begyndelsen at 1300-tallet. Byen, som fremstår med en usædvanlig tæt og sammenfiltret bebyggelse af store gårde og småhuse, er på alle sider omfattet af et system af bagveje, der afgrænser bebyggelsen mod det åbne land. På den skrånende flade ned mod Kalø Vig er der opført en større sommerhusbebyggelse.
Dejret By ligger højt i landskabet og centralt i de frugtbare, kuperede morænebakker, der udgør ejerlagets gode landbrugsjord. Mod nord falder landskabet jævnt ned mod Kalø Vig og Knebel Vig. Hvor det på Tved-halvøens sydlige del er voldsomt kuperet og præget af dødishuller og markante bakkeknolde, fremtræder landskabet på den nordlige del af Tved-halvøen mere blødt bølgende, tydeliggjort af de forholdsvis få hegn og diger på de dyrkede jorder. Området er et intensivt dyrket landbrug når man fraregner sommer-husområdet nordvest for Dejret. Det er også et åbent landskab i den forstand, at der kun er plantet lidt skov.
Der har været både brugsforening og forsamlingshus i Dejret, men byens ubetinget mest interessante element fra andelstiden er det velbevarede og i enhver henseende sjældne andelsbageri på Dejret Bygade.
