Arkitekt Egil Fischer (1878-1963) så også mulighederne i de sandede bakker og området mod Ebeltoft Vig og tegnede Danmarks første byplanlagte ferieby med veje og alléer, udstykkede parceller, grønne flader og sportsplads i midten. Byen strækker sig hele vejen ned til vandet.
Fischer erhvervede selv, og i samarbejde med Karen Blixens søster Ellen Dahl omkring 1920 de arealer som hans plan omfattede, og sikrede dermed at planerne blev gennemført ved de efterfølgende byggerier og udlægning af friarealer. Byggerier som i dag alle er unikke og fredede. Umiddelbart nord for Feriebyen erhvervede Fischer et skovområde, som i dag er udlagt til rekreative formål, idet han i 1957 forærede hele området til den daværende Dråby Kommune, som senere indgik i Ebeltoft Kommune, nu Syddjurs Kommune, som vedligeholder alle friarealer samt skovområdet.
I skitseform afgrænses området i dag af: Lyngsbækvejen mod øst, vandet mod syd, Lyngsbækgård Skovdistrikt mod nord og Mølleåen, Vestervangen og Nørrehald mod vest og med en kerne bestående af en italiensk inspireret rokokopark.
Grundplanen består af en akse, Kulturaksen, fra Kirkebakken fra nord mod syd ned til vandet. En anden akse, Den Kommercielle, følger Hovedgaden med Østtorvet over for Molskroen og et lignende torv, Vesttorvet. Kulturaksen skulle især omfatte kirke og friluftsliv, mens den Kommercielle akse især skulle forbeholdes handlende og håndværkere. Den nu berømte Molskroen, bygget i 1924, skulle placeres centralt, hvor vejene mødtes og Vestervangen skulle være en diagonal til området ligesom Fuglsøvejen var det. Feriebyen fik også sin egen "stjerneplads", hvor Parkvej, Ellevang og Vestervang mødes.
Karakteristisk for byen blev med tiden også de spændende og hyggelige Egil Fischer-huse, der ligesom Nørrehald i dag er arkitektoniske klenodier og fredede.
Der er i området i dag omkring 200 huse med høj bevaringsværdi, herunder de otte huse, som Egil Fischer selv nåede at tegne og bygge. Mere nåede han ikke i de tyve år frem til 2. Verdenskrig, hvor byggeriet stod på.