Mols har mange flotte og seværdige kirker. En af dem er Knebel Kirke fra omkring 1175. Den primære grund til, at man ikke må snyde sig selv for at besøge kirken, er udsmykningen omkring alteret.
I 1990’erne blev der indgået en aftale med den anerkendte kunstner Bjørn Nørgaard om en ny udsmykning af Knebel Kirke. Resultatet blev at alteret blev delt i tre. Hvorvidt man synes resultatet er en succes er en smagssag, men der er ingen grund til at snyde sig selv for et besøg i kirken, så man kan danne sin egen mening om udsmykningen.