Landsbyen Tved
Navnet Tved, nævnt første gang som Thweth i 1355, er afledt af det oldnordiske ord pveit, der indgår i mange norske gårdnavne og er beslægtet med det oldengelske udsagnsord ptwitan, der betyder skære eller at afskære. Den oprindelige betydning er skæring, afskæring, og senere noget afskåret, og man har med stor sandsynlighed påvist, at i Tveds tilfælde, betyder det udhugning, rydning i skoven, indhegnet jordstykke. Man må derfor gå ud fra at navnet Tved betyder rydning, og at der tidligere har været meget mere skov omkring Tved.
Tved i middelalderen
I modsætning til de fleste andre sognebyer i Ebeltoft Kommune er Tved kirke, som er en romansk kirke viet til Skt. Laurentius i middelalderen, ikke placeret inde i byen men istedet ud mod Knebel Vig nord for byen. I præstegårdens have, der er placeret lige vest for kirken, har der været en hellig kilde. Bebyggelsen ved kirken er nævnt som Neder Tued i 1664.
Af andre bebyggelser i nærheden af Tved, kan nævnes Vester-Tved.
Middelalderens Tved var ikke den største by i sognet, hvilket derimod var Dejret, som ligger lidt længere mod vest med et dusin gårde placeret på begge sider af vejen på samme måde som i Tved. En brand i 1870erne, hvor 10 gårde og 22 huse brændte, gjorde en ende på Dejrets position som den største by i sognet.
Tved i 1600-tallet
I 1600-tallet var der i Tved sogn flere bønder, som selv ejede deres gårde, kaldet selvejerbønder, men den største del var ejet af kongen samt herregårdene Isgaard og Kvelstrup.
