Syddjurs Byråd havde inviteret en bred vifte af aktører i byggeriet til videns- og inspirationskonference om bæredygtigt byggeri den 19. august 2022.
Med arkitekt og tv-vært Ane Cortzen som moderator og Gitte Haar fra Center for Cirkulær Økonomi som udfordrer bød dagen på en række faglige indlæg. Lene Espersen, der er direktør for Dansk Arkitektvirksomheder, havde som hovedbudskab at byggeriet skal på slankekur - CO2mæssigt. Der er behov for, at man renoverer og moderniserer i stedet for at bygge nyt, da 80% af et byggeris klimaaftryk kommer i opførslen.