BLIS vil gerne inspirere til at gå på opdagelse i Syddjurs Kommunes skatkammer, fyldt med en perlerække af bygningsarv, kulturmiljøer- og landskaber. Denne gang går turen med landskabsarkitekt Anne Marie Poulsen til Kejlstrupområdet.
KULTURLANDSKABET
KEJLSTRUP | PERLER I KULTURLANDSKABET
En smuk sensommerdag i august cyklede jeg med Ebeltoft Cykelguider en tur ud til Kejlstrup, som er en meget fin og velbevaret landsby i den nordvestlige del af Mols. Her i efterårsferien kørte min mand og jeg igen en tur derud, for at gense den fine landsby i blødt eferårslys.
Når man kommer fra Molsvej og drejer af mod Kejlstrup i Grønfeld er det første, der møder en, det gamle missionshus. Otte smukke, gamle lindetræer er plantet klos op af husets langsider. Noget man ikke ser så ofte. Huset er imidlertid ikke af højere arkitektonisk værdi, og i dag står det tomt, men fortæller om en tid, hvor folks behov for at søge et religiøst fællesskab var en naturlig del af hverdagen.
Længere fremme mod selve landsbyen dukker smukke og meget velholdte hovedbygninger til noget, der har været meget store gårde, frem. Og drejer man ind til højre ad Kejlstrupvej og lidt efter til højre ad Kærtoften, kommer man ind til hjertet af Kejlstrup. Til nogle af gårdene hører næsten parklignende haver. Og smukke lindealléer fører frem til gårdspladsen.
Her mødte vi en ældre beboer ved navn Richard Knudsen, der spurgte til vores ærinde på stedet. Han var barnefødt på en gård i Skårup, et par km fra Kejlstrup, og stiftede som nygift mand bo i Kejlstrup. Han fortalte levende om landsbyens storhedstid, bl.a. blev det tidligere sagt: ”At dem fra Kejlstrup var de velbjergede”. Og vi behøvede blot at kigge os lidt omkring for at kunne konstatere, at der nok havde været noget om snakken!
Han kunne berette, at landsbyen tidligere havde været en driftig by med skole, gartneri, bager, købmand, karetmager, smedje, mekaniker, cementstøberi, ornecentral og missionshus.
Tidligere var der også store handelsmænd i området. I dag eksisterer dette ikke længere, men man fornemmer, at folk er glade for at bo i den lille landsby, hvor husene er meget velholdte. Ikke mindst de gamle bindingsværkshuse, med Fogedgården for enden af Kærvej som et fint eksempel på vellykket restaureringsarbejde. Det er en sand fornøjelse at gå på opdagelse efter gode detaljer, når man tager stedet nøjere i øjesyn.
Hvis man går på nettet kan man finde en spændende artikel af Vilfred Friborg Hansen, der beskriver Kejlstrup, som ligger på det yderste af en randmoræne. Et tydeligt skel i landskabet ser man, når man går gennem landsbyen og videre ud ad Krogryggevej, hvorfra der er en meget smuk udsigt til det omkringliggende stærkt kuperede landskab. Byens gårde var placeret omkring en grøn fælled, der stadig delvis kan opleves i dag. Og det er, som om landsbyen putter sig i en gryde i det bakkede morænelandskab.
Øst for Kejlstrup kan man se resterne af den flotte runddysse på “Krogryggen”, der vidner om, at der tidligt i historien har været mennesker i området, idet vores rund- og langdysser stammer fra perioden 3500-3000 fkr.
Vi sluttede af med at gå ned ad en lille klippet græssti, der lå på ydersiden af byen, med udsigt til de åbne, bølgende marker, hvor græssende køer og heste fuldendte stemningen af fred og idyl. Turen hjem gik forbi Møllerup Gods, der med sine smukke og velholdte bygninger er en meget seværdig repræsentant for den store kulturarv på Mols.
Det var alt i alt en god oplevelse, som vi varmt kan anbefale som mål for en søndagsudflugt.
