KULTURHOTELLET I RØNDE

ONSDAG DEN 07.DECEMBER 2016 KL. 19:00

Vilfred Friborg Hansen fortalte om sin nye bog 

Skærsø
Fra middelalder til nutid

BLIS, Adresseavisen og Boggalleriet / Trangbæk Bøger & Papir inviterede til en aften, hvor Vilfred Friborg Hansen præsenterede sin nye bog Skærsø, og fortsættelsen af Folk og liv.

Til arrangementet på Kulturhotellet i Rønde var mere end halvtreds engagerede tilhørere mødt op til forfatteren Vilfred Friborg Hansens gennemgang af bogen om herregården Skærsø | Fra middelalder til nutid, og bogen Folk og Liv 2016. Folk og Liv fortæller mange spændende historier, herunder om Rolsøgård og resterne af kirken, det fine lille våbenhus midt på marken med den storslåede udsigt. Bogen om Skærsø giver indblik i gårdens store slægter, i op- og nedgangstider og i kærlighedshistorier, der på et tidspunkt krydser slægterne fra Rolsøgård og Skærsø.

Har man interesse i kultur- og egnshistorie er begge bøger rigtig spændende læsning.