Efter 1. Verdenskrig holdt det engelske fænomen ”week-end” sit indtog i Danmark, fri fra lørdag middag. Så var der tid til at tage ud i naturen og overnatte i noget, der var permanent. Det var sommerhuset. Som de øvrige sommerhuse, der blev bygget i perioden, var Tegnehjælpen og de mange arkitektkonkurrencer grundlaget for den høje kvalitet i husenes udtryk, planløsninger og materialer. Undtaget fra disse konkurrencer var de kvadratiske sommerhuse inspireret af funkisperioden. Høj kvalitet er der også i disse huse, specielt i den rummelige og lyse grundplan.

Facader

Træfacaderne giver huset et afslappet fritidspræg. Den lette facadebeklædning giver større arkitektonisk frihed end bindingsværkshuset, der er bundet til formaterne i et tavl. Træbeklædte sommerhuse har derfor af og til sprælske facader, vinduer i forskellige formater og størrelser. Runde eller klassisk sprossede, hoveddør måske med akkenej, en mindre halvrund kvist, og en lunettevifte som lysindfald over døren. Det sprælske gælder dog ikke for de træbeklædte huse, der er inspireret af funkisperioden. Her har grundplanen afsæt i kvadratet, vinduerne er noble, usprossede og med store ruder. Ofte er vinduerne placeret rundt om husets hjørner for at give rummene lys og for at inkludere og opleve naturen inde fra sommerhuset.

Taget

Stråtaget signalerer det landlige og romantiske, og falder godt ind i landskabet. Men mange smukke sommerhuse fra perioden fra 1920 til 1950 var opført med tegltag, som også er det typisk danske. Andre sommerhuse med træbeklædning var tydeligvis opført sidst i perioden og inspireret af funkisperioden, med udspring i Bauhaus. Her er taget næsten fladt og beklædt med sort eller grønt pap.