Fra omkring 1830 stabiliseredes det internationale marked, så landbruget fik et relativt godt økonomisk grundlag. Det Kongelige Landhusholdningsselskab udskrev i 1859 en prisopgave, hvor man blandt andet lagde vægt på, at samtlige bygninger skulle placeres så de udgjorde et velsamlet hele, således at der af denne gruppe dannedes en lun, passende indelukket gård. Altså opstod den firlængede gård, som også i Syddjurs Kommune kom til at præge landsbyer og landskaber. 

Stuehuset

Stuehuset på gården opførtes som et fritliggende længehus. Huset var ofte opført som et symbol på velstand. De større gårdejere lod sig inspirere af herregårdene. Stuehuset skulle tage sig godt ud fra vejen, og man kunne her anlægge en forhave med græsplæne og bede. Huset var indtil omkring år 1900 opført med massive murstensvægge, hvidkalkede eller rød, blank mur. 

Tagets belægning bestod oprindeligt af røde tegl, betontagsten, skifer eller strå.  Vinduerne varierede fra de småsprossede til de nye dannebrogsvinduer.

Husets indretning

Tiden bød på mange smukke og store stuehuse. Som led i de nye tider indeholdt stuehuset flere stuer. Der var kakkelovne og skorstene, hver for sig elementer, der udtrykte øget velstand og status. Særligt opholdsstuerne og køkkenet var som regel rummelige.

En udfordret bygningstype

Mange landbrug bliver i disse år overflødiggjorte med den moderne landbrugsdrift og skal enten rives ned eller genanvendes. Det anbefales i videst mulige omfang at genanvende disse bygninger til nye formål, så strukturen af landbrugssamfundet bevares. De murede stuehuse er ofte store med mange rum og god loftshøjde. Derfor er det i dag oplagt at genanvende disse til attraktive boliger, måske til en kombination af bolig og liberalt erhverv eller til boliger for flere generationer.